De første opgaver for kommunerne publiceres nu på danmarksadresser.dk

Publiceret 01-11-2013

I november igangsættes de første dataforbedringsaktiviteter, som involverer den kommunale adressemyndighed.

I forbindelse med adresseprogrammet er det bl.a. aftalt at kvaliteten af vejnavne og adresse­r skal forbedres.

Mange opgaver vil kunne klares maskinelt – uden at belaste arbejdstimer, men der er også opgaver som kræver at myndigheden vurderer hvordan en bestemt fejl skal rettes.

Den kommunale adressemyndighed får ansvaret for de opgaver som omhandler vejnavne og adresser.

Kommunerne vil løbende blive infor­me­ret om hvornår opgaverne sættes i gang, og vejledning i hvordan de skal løses. . Informationen vil komme pr. mail til kommunens kontaktperson(er), gennem nyheds­breve og via denne hjemmeside og via webstedet www.danmarksadresser.dk

De første fem ”opgavelister” for kommunerne vil blive publiceret i løbet af fredag den 1. november. Der vil være link til listerne fra forsiden af www.danmarksadresser.dk

En vejledning til opgavelisterne findes sammesteds og er i øvrigt udsendt til de kommunale kontaktpersoner på Adresseprogrammet.


De følgende opgaver

I første omgang handler dataforbedringerne om at kvalitetssikre de nuværende data om vejnavne og adresser.

I november-december er der fokus på adresserne. Efter nytår flytter fokus til vejnavne og supplerende bynavne.

I foråret 2014 sættes den allerstørste opgave, som omhandler fastsættelse af nye, supplerende adresser, i gang.

Denne opgave forberedes og planlægges særligt grundigt af den særligt nedsatte ”taskforce”. Kommunerne vil modtage information herom i god tid inden.