Funktionel test af Danmarks Adresseregister

Publiceret 08-06-2016

Den 31. maj blev den anden funktionelle brugertest af Danmarks Adresseregister (DAR 1.0) afholdt. Brugergruppen afprøvede bl.a. hvordan systemet håndterer reservation af husnummerintervaller i deres egne kommuner.

Udviklingen af DAR 1.0 sker i tre delleverancer. Først udvikles basisfunktionalitet til registrering af nye adresser, vejpunkter mv. I anden leverance udvikles mere komplicerede funktionaliteter, som fastsættelse af supplerende bynavne, søgefunktion og valideringer. I tredje og sidste delleverance udvikles bl.a. styring af roller og rettigheder, rapporteringsfunktion og myndighedens adresseopgaver.

Den 31. maj blev der afholdt brugertest af anden delleverance, hvor systemets nye funktionaliteter blev testet af den kommunale brugergruppe. Gruppen er stadig positiv omkring DAR’s brugervenlighed og layout, og gruppen er spændt på, hvordan DAR ser ud, når den sidste sløjfe ift. til styring af roller og rettigheder er færdigudviklet.

Primo juni blev løsningen desuden afprøvet af 10 kommunale brugere, der ikke kender systemet. Formålet var at teste, om løsningen også opleves som god og brugervenlig til løsning af en række praktiske adresseopgaver for nye brugere af systemet. Resultaterne var positive.

Henvendelser vedrørende Danmarks Adresseregister kan rettes til projektleder Henrik Ravn Lager herla@sdfe.dk