Kolonihaveområder

Publiceret 28-10-2014

Suppleringen af adresser i kolonihaveområder er godt i gang i mange kommuner. Som et eksempel har Guldborgsund Kommune oplyst Taskforcen om, at dialogen med formændene for kolonihaverne er forløbet meget positivt, og der ved at blive fundet gode løsninger på suppleringsopgaven i et tæt samarbejde med kolonihaveformændene.

Taskforcen vil gerne opfordre de kommuner, der endnu ikke er i dialog med kolonihavernes formænd, om at tage fat på dialogen inden haveforeningerne går i ”vinterhi” for i år.