Kvalitetsforbedring af DAGI data

Publiceret 06-04-2016

DAGIs data kvalitetssikres og tilrettes som et led i Adresseprogrammets kvalitetsforbedring.

I efteråret 2015 blev en dataforbedringsproces afsluttet. DAGI’s sogneinddelinger er blevet tilrettet efter en kvalitetssikringsanalyse foretaget i samarbejde mellem DAGI og Kirkeministeriet.

DAGI’s sogneinddelinger er blevet sammenstillet med oplysningerne i CPR’s vejregister. Hvor der har været tvivl, har Kirkeministeriet afgjort sognenes korrekte afgrænsning. Kvalitetsforbedringsinitiativet har resulteret i, at over 2000 adresser nu indgår i en anden DAGI-sogneinddeling.

Et andet initiativ er kvalitetsforbedring af postnummerinddelingen. Her er der gennemført en kvalitetssikringsanalyse i samarbejde med Post Danmark. Tilretningen af postnummerinddelingen forventes afsluttet foråret 2016.

Yderligere information vedrørende DAGI kan fås hos projektleder Kristine Pollas, krpol@sdfe.dk