Det kommende geografiske tema for de kommunale afstemningsområder som er ved at blive etableret som et datatema i DAGI (Danmarks Administrative, Geografiske Inddeling) skal altså ikke benyttes i valghandlingen.
Det datatema, som GST foreløbigt har udarbejdet, er foreløbig kun en prototype, som ikke har autoritativ status og som derfor ikke skal ajourføres af kommunerne.
Efter folketingsvalget: DAGI overtager opgaven
Først når det forestående folketingsvalg er gennemført kan Adresseprogrammets mål gennemføres, dvs. således at indberetning af de kommunale afstemningsområder overgår fra CPR’s Vejregister til DAGI.
Når dette skifte er sket skal kommunerne altså ikke længere ajourføre CPR Vej manuelt; i stedet skal kommunerne afgrænse afstemningsområderne geografisk i deres kortsystem, hvorefter data uploades til DAGI’s korttema. Denne ændring forventes tidligst gennemført i slutningen af 2016.
Testdata for afstemningsområder
Som led i forberedelserne af dette endemål har Geodatastyrelsen tidligere på året tilbudt kommunerne et foreløbigt DAGI testdatasæt kaldet ”2. version af afstemningsområder”, med tilhørende vejledende lister som viste uoverensstemmelser mellem adresserne i DAGI og CPR Vej. Testdatasættet har ikke officiel status og er ikke opdateret med senere kommunale ændringer i afstemningssteder og -områder.