Over 12.000 nye adresser

Publiceret 03-02-2015

Siden kommunerne i maj 2014 gik i gang med at supplere adresser er der oprettet over 12.000 adresser til kolonihaver, feriecentre, butikscentre, erhvervsejendomme, hospitaler og universiteter.

Af de nye adresser der alene til kolonihaverne foreløbig fastsat ca. 8.000 adresser. Mange kommuner er stadig i dialog med haveforeningerne om, hvordan og hvornår de nye adresser skal fastsættes, - i løbet af foråret vil arbejdet med den nye adresser derfor fortsætte.

Mange kolonihaver vil derfor møde den nye havesæson med nye, præcise adresser, så man altid kan finde frem til den rigtige have.

I det kommende år skal kommunerne desuden fastsætte nye og præcise adresser til feriecentre, butikscentre, erhvervsejendomme, hospitaler og universiteter, havneområder og en række tekniske anlæg.

Nå adresserne er fastsat og registeret af kommunen, vil de umiddelbart derefter være tilgængelige for de myndigheder, virksomheder og borgere, der skal bruge dem, via Adresseprogrammets datatjenester på www.aws.dk.

Alle adresser kan desuden ses på hjemmesiden www.danmarksadresser.dk