Håndtering af CPR-vejs frivillige kommunale distrikter

Publiceret 27-06-2014

GST, KL og CPR er blevet enige om en proces for de frivillige kommunale distrikter – fx skole-, befolknings- og socialdistrikter – som i dag registreres i CPR’s Vejregister. Da en udfasning af CPR Vej er en del af aftalegrundlaget for Adresseprogrammet, er det vigtigt at der er klarhed over løsningen.

Adresseprogrammet indebærer, at CPR’s vejregister udfases således at de obligatoriske, landsdækkende administrative inddelinger, dvs. sogne, postnumre, afstemningsområder og supplerende bynavne mm., som registerets der, fremover i stedet skal registreres i DAGI-systemet (DAGISys).

For de øvrige CPR Vej-registreringer skal der findes en anden løsning. Der er tale om de såkaldte ”frivillige, kommunale distrikter” som fx skole-, befolknings-, social- og diverse andre distrikter. For disse distrikter har kommunerne forskellig registreringspraksis, med varierende anvendelse af CPR-Vej.

Aftalen indebærer at KL skal kortlægge brugen af disse frivillige kommunale distrikter, og specificere en løsning for ajourføring og udstilling af disse inden udgangen af 2014.

KL har iværksat denne analyse, som omfatter et overblik over:

  • eksisterende dataindhold i CPR-vej, der skal videreføres
  • hvilke leverandører, der anvender eksisterende data
  • en vejledning til kommunerne i hvordan kommunerne får omdannet/håndteret data, som den enkelte kommune ønsker at videreføre.

Analysen forventes afsluttet inden sommerferien 2014.

Herudover vil KL i efteråret 2014 tage kontakt til leverandørerne, således at disse kan finde en anden systemløsning, orientere kommunerne om udfasningsstrategien og den fremtidige håndtering af data.

Læs notatet om Procedure vedr. håndtering af alle CPR Vej’s kommunale distrikter her.